Vaya con Dios, 2008

Udstilling på Museet for Religiøs Kunst, Lemvig, 23. 8. – 23. 11. 2008 og på Museet Holmen, Løgumkloster, 20. 6. – 6. 9. 2009.

Udstillingsprojektet Vaya con Dios er en undersøgelse af pilgrimsfærden som fænomen og rejseform i specielt nyere tid. Pilgrimmens lod er opbrud (og hjemkomst). Vandringen er en meditation i bevægelse. Og målet er afklaring; en bekræftelse på tro og identitet. Især afsøgning af identitet i det moderne samfund spiller en vigtig rolle. Nutidens pilgrimsrejse kan ses som både en bodsgang, meditation og afklaring med hovedvægten lagt efter personlige præferencer. Vaya con Dios har sin baggrund i en pilgrimsrejse til Santiago de Compostela, men beskæftiger sig med fænomenet pilgrimsfærd overordnet set.

Det er ikke længere udelukkende af religiøse grunde, mange mennesker i dag begiver sig ud på en pilgrimsfærd. I nyere tid er tro og religiøsitet blevet et næsten rent personligt anliggende. Der er ikke et strengt påbud fra kirke og samfund om at tage af sted. Det er blevet op til den enkelte. Der er stadig troende, der drager af sted ud fra en religiøs overbevisning, men mange pilgrimsrejsende tager af sted i en søgen efter den personlige afklaring omkring tro, identitet og samfund. Det er spørgsmål som: hvad driver os ud på en pilgrimsrejse, hvor fører rejsen os hen og hvad finder man til slut, som har optaget mig undervejs på vandringen.

De enkelte værker og installationer tager udgangspunkt i bevægelsen hen imod den åndelige forløsning, de vandrende søger på deres vej. Det er den tidsløse dimension ved pilgrimsfærden, jeg har arbejdet med. Som reference til fortiden, og den betydning som pilgrimsfærden har haft under sin storhedstid i Europa under middelalderen, er brugt nogle af billedkunstens klassiske teknikker. Men formen hører nutiden til. Det er nye teknikker sat sammen med gamle (computerprints, xylografi, bronzestøbning, ready mades etc.). Udstillingen Vaya con Dios er en blanding af autonome værker og installationer iscenesat i et større forløb.