Uden titel (Ude godt, men hjemme bedst?), 1998

Vist på udstillingen sehen, hören, dänen; Künstlerhaus Dortmund 8. – 10.5. 1998, Dortmund, Tyskland.

Installationen Uden titel (Ude godt, men hjemme bedst?), tager sit udgangspunkt i en tidligere installation Uden titel (Picnic) fra 1995, vist i Offenbach og København, og diasprojektionen Uden titel (Paradis) fra 1996, vist i København.

I et stort rum vises lysbilleder og serveres forfriskninger fra hjemlandet for de besøgende. Det er en blanding af biograf og dagligstue, hvor man kan finde sofaer og lænestole at slå sig ned i. Og forhåbentlig en anelse af noget hjemlig hygge.

Billederne er alle projektioner i en dobbelt forstand. De bliver kastet op på væggen i den flygtige og meget luftige form, som en diasprojektion er; afbrydes strømmen, forsvinder billedet. Billederne er rent lys, som kun materialiserer sig, når de projiceres op på en flade. Billederne er samtidig projektioner af vore forestillinger og drømme om hjemstavnens paradisiske tilstande. Det er et allerede umuligt projekt fordi Paradis hører forestillingernes og troens verden til. Paradis er ikke den konkrete størrelse, det søges fremstillet som i feriebrochurer, TV-udsendelser og hjemstavnsforeninger.

I projektet for Dortmund indgik 81 billeder fra forskellige dele af de omkring boende etniske gruppers hjemlande. Billederne er en blanding af billeder fra forskellige dele af især Europa, og så egne billeder fra der hvor jeg bor. Nogle af de mange billeder er produceret for at kunne konsolidere opfattelsen af, at paradisiske tilstande er materielle størrelser og ikke et mentalt rum. Og andre er billeder af virkeligheden, sådan som den måske ser ud i virkeligheden.

Uden titel (Ude godt, men hjemme bedst?), 1998

Installationen Uden titel (Ude godt, men hjemme bedst?) består af en diasprojektion, diverse lænestole og sofaer samt servering af kaffe og the fra et bord i hjørnet; variabel størrelse.