Uden titel (Antiatomsymbol), 1991

Uden Titel, eller Antiatomsymbol, eller Et skulpturelt tiltag i minimalistisk tilsnit uden dog at være fri for referencepunkter til den virkelighed og verden som skulpturen optræder i, 1991.

Skulptur i beton lavet til og vist på udstillingen BIG SCALE i Malmö, Sverige, 16. – 23. august 1991. Skulpturen er 5 m lang og 150 cm i diameter.

Med bidraget til Big Scale skulptur triennalen i Malmö 1991 var intentionen at lave en stor og enkel skulptur med klare, rene linjer; en slags minimalistisk skulptur uden dog formelt at være det. Skulpturen har et minimalt udtryk, men indholdsmæssigt referere den til sin omverden med det dengang virksomme atomkraftværk Barsebäck mindre end 25 km nord for Malmö. Form og indhold er således tæt knyttet til den situation, det rum og den tid, skulpturen indgår i.

Uden titel (Antiatomsymbol) var opstillet på hovedstrøget midt i Malmö.