Solgt til Malmö Konstmuseum

Som en del af hele arbejdet med udstillingsprojektet Inspired Travels (2000) for Malmö Konstmuseum valgte museet at erhverve en pulje værker, som tilsammen udgør et repræsentativt udvalg af, hvad jeg havde arbejdet med i tiåret op til den kommende udstilling. Inspired Travels er omtalt andetsteds her på hjemmesiden.

De indkøbte værker kan ses som en fortælling, der leder op til udstillingen Inspired Travels. Alle værker omhandler fænomenerne “at rejse” og “rejsen”. Rejse skal i den sammenhæng forstås som både en konkret bevægelse fra et punkt til et andet og som en bevægelse fra en bevidsthed til en anden. Værkerne havde været del af forskellige udstillingsprojekter omhandlende rejser i den fysiske verden og mentale rejser for det enkelte individ. Nedenfor ses oplistet værkerne i Malmö Konstmuseums samling.

De to værker Home – Sweet Home (Gravsted, Lund) og Home – Sweet Home (Miroparken, Barcelona) fra 1991 er en del af en større serie Home – Sweet Home I. Hele serien blev vist første gang på udstillingen Home – Sweet Home, på Krasnapolsky, København, i 1991 (se andetsteds).
De stemplede Polaroid billeder stammer fra serien Home – Sweet Home II, som findes præsenteret her. Home – Sweet Home II blev i udvalg vist første gang som del af gruppeudstillingen Legistimationskort på UKS i Oslo i 1992.
Scoreboard fra 1992 blev vist første gang på udstillingen Proms, 1992, på Brandts Klædefabrik. Værket er nærmere omtalt her.
Værkerne Wonderful Budapest og Wonderful Paris, begge fra 1994, er en del af Wonderful-serien, som i sin helhed blev vist første gang på udstillingen Our Pad i Overgaden, 1994; Wonderful-serien er nærmere omtalt her.
Dynamiske Danmark, 1995, indgik oprindeligt i udstillingen Danmarksbilleder X fra samme år. Udstillingen findes omtalt her.

De to billeder øverst til højre i billedgalleriet, Home – Sweet Home (Gravsted, Lund), 1991 og Home – Sweet Home (Miroparken, Barcelona), 1991, fra den indkøbte pulje indgik i Malmö Konstmuseums store udstilling Hem fra 12. marts til 6. november 2022.

Billeder fra serien Home – Sweet Home I:
Home – Sweet Home (Gravsted, Lund), 1991; C-print efter diapositiv, 73,5 x 103,5 cm (HxB) indrammet, det broderede stykke ca. 23 x 35 cm (HxB).
Broderiet kan hænges med variabel afstand til fotografiet, og er alle unika.
Home – Sweet Home (Miroparken, Barcelona), 1991; C-print efter diapositiv, 73,5 x 103,5 cm (HxB) indrammet, det broderede stykke ca. 23 x 35 cm (HxB).
Broderiet kan hænges med variabel afstand til fotografiet, og er alle unika.
Hele serien består af 14 billeder.

Billeder fra serien Home – Sweet Home II:
My house is my castle / HOME – SWEET HOME (Pommernsgade 7) #17, 1992; 2 stk. stemplede Polaroid billeder monteret i syrefri karton, indrammet 25,5 x 39,5 x 1 cm (HxBxD), unika
HOME – SWEET HOME (Kolonihavehus med tulipaner) #51, 1992; stemplet Polaroid billede monteret i syrefri karton, indrammet 23,6 x 28 x 1,5 cm (HxBxD), unika
There is no place like HOME (“Barbie og Ken” villa, Dragør) #31, 1992; stemplet Polaroid billede monteret i syrefri karton, indrammet 21 x 27 x 2 cm (HxBxD), unika

Scoreboard, 1992; lyskasse i aluminium m/ akrylforside, neonrør, Polaroid Colorgraph transparenter monteret i syrefri karton, hvert billede 34 x 27 cm (passe partout) /7 x 9 cm (transparent), 185 x 256 x 15 cm (lyskassen) (HxBxD)
Citat (Phileas Fogg), 1993; serigrafi på kobbertrykspapir 2/7, 79 x 107 cm (HxB)
Jordomrejse, 1994; C-print efter diapositiv m/ laserprintet film monteret i syrefri karton, indrammet 36,5 x 52 x 2,5 cm (HxBxD), unika
Wonderful Budapest, 1994; postkort på lærred og blindramme, 75 x 57 cm (HxB), unika
Wonderful Paris, 1994; postkort på lærred og blindramme, 59 x 64 cm (HxB), unika
Det vil jeg se! (Sicilien l), 1994; diapositiver, akrylplader, spånplade, el-motor, div. beslag og kuglelejer), 60 x 60 x 20 cm (HxBxD)
Dynamiske Danmark, 1995; fotobearbejdede souvenir T-shirts i bomuld, alu-stænger, snor etc., variabel størrelse mobile: max. 170 x 230 cm (HxBxD)
“tur/retur”, 1999; litografi på kobbertrykspapir (3/18), 31,5 x 45,4 cm (HxB)