om Vægmalerier

En livslang optagethed af landskabernes topografi og de forskellige former for landkort og transportårer, der afspejler både topografien, men samtidig også de kulturer der har skabt dem, har med tiden også vakt min interesse for navigation i selvsamme landskaber. Og i byer. For at kunne finde både rundt og frem har man måtte udvikle principper og konstruere systemer for ikke at fare vild. Systemerne og principperne skabes ikke alene på baggrund af landskabernes topografi, men også ud fra fortællingen om den verden færden foregår i.

Bruce Chatwins bog The Songlines hjalp mig til bedre at forstå min egen optagethed af ovenstående tilsammen med min store fascination af den australske urbefolknings lange vandringer i kontinentets barske landskaber. Og den kunst som blev praktiseret af de vandrende.

Vægmaleriprojekterne er en direkte udløber af denne fascination, hvor jeg forsøger en simulering af nok verdens ældste, stadig levende kunstpraksis. Maleteknik og farveholdning er blevet adopteret. Samtidig forholder jeg mig frit til billedsprog og symbolik; form og indhold i vægmalerierne hører min verden til. Ved de forskellige vægmalerier findes en uddybende beskrivelse af projektets ide.

Movement(s), 2003. Bord med farver, træstokke og udkast til mønstre brugt under arbejdet med at stemple prikkerne på væggen.

“Den brune farve er blevet skabt til og sidenhen benyttet i projekter, der på forskellig vis kredser om rejsen som en bevægelse af både fysisk og mental karakter.”