Åbent Atelier, 2023

Til Åbne Atelierer 2023 har jeg valgt for første gang at præsentere værker fra arbejdet med landskabsbilleder fra Bornholm. Her er jeg ude for at fotografere i de samme landskaber og på de samme steder, hvor de første malere begyndte deres arbejde i første halvdel af 1800-tallet. Udstillingsprojektet Bornholmerbilleder er omtalt andetsteds.

Ophængningen for Åbne Atelierer 2023 er et lille udvalg af billeder, som sammen med bidraget til gruppeudstillingen Gensyn stammer fra en gruppe af billeder, der er faldet udenfor bornholmerprojektets oprindelige koncept. Billederne vist under Åbne Atelierer 2023 og på Gensyn har sammen med en større pulje af andre bornholmerbilleder undervejs dannet et parallelt spor, som nu udgør en helt egen kategori. De bearbejder således et andet bornholmsk særkende: det underjordiske. Begge ophængninger omfatter billeder fra midt-firserne, hvor det fotografiske landskabsbillede i min kunstneriske praksis også var fremherskende. De analoge S/H billeder er en slags udgangspunkt, en base, for mit nuværende arbejde med de digitale farvebilleder.

Åbent Atelier 10/9 2023

Alle billederne måler 43 x 53 cm indrammet.

Til Åbne Atelierer 2023 viste jeg billederne Blåskindal #7461, 2023, Blåskindal #7602, 2023, Ved Jons Kapel #5232, 2022, Døndalen #8269, 2023, Ved Gråmyr #4002, 2022, Blåskindal #7578, 2023, Skoven (1), 1987, Skoven (3), 1987 og Skoven (2), 1987. Farveprint er udført på Sommerset Photo Satin 300 gr. papir og S/H billederne er vintage kopier (unika) udført på Ilford Galerie double weight barytpapir.

Mit bidrag til udstillingen Gensyn var billederne Ved Stevelen #1275, 2023, Kobbe Ådal #1914, 2022, Kobbe Ådal #1733, 2022 Blåskindal #0395, Skoven (5), 1987, Skoven (4), 1987 og Skoven (6), 1987. Farveprint er udført på Sommerset Photo Satin 300 gr. papir og S/H vintage kopier (unika) er udført på Ilford Galerie double weight barytpapir.

Gruppeudstillingen Gensyn blev vist i Atelier 228 1. – 23. september 2023 i København. Deltagere på udstillingen var Erling Lykke Jeppsen, Grete Dalum, Jacob Tue Larsen, Kathrine Moseholm, Lars Buchardt, Pia Johansen og Signe Dahlerup.

GENSYN 1. – 23. september 2023

De store billeder måler 53 x 73 cm indrammet; de mindre måler 43 x 53 cm indrammet.